Falske ninja?
Der er mange, der gerne vil ”låne” ninja’ernes mystik og legendariske renommé! Ninja i japansk folklore er en hel historie for sig, ligesom moderne animé og spændingsfilm/litteratur. Men også for den seriøse, som gerne vil træne autentisk ninjutsu, er der rigeligt med faldgruber.
Kreative individer indenfor ”ninjutsu”
Der er desværre en del mennesker, der har spillet på det åbne spørgsmål omkring overlevende skoler, godt hjulpet af ninjutsu’s traditionelt diskrete (for ikke at sige hemmelige) levevis. Således har de slået sig selv op som mestre eller disciple i ukendte eller hidtil uddøde ninjutsu ryû. Ingen af disse kreative individer har dog indtil nu kunnet dokumentere ægtheden af disse påstande, og væsentligt vigtigere: Intet af det, de til dato har demonstreres og forsøgt at undervise andre i, har nogen lighed med hidtil kendt ninjutsu! Deres forsvar har været, at netop deres skole adskiller sig helt fra de øvrige, og derfor er teknikkerne ’naturligvis’ ikke ens. Uheldigvis strider dette imod den kendsgerning, at ninjutsu altid er ninjutsu - uanset hvilken ryû, der er tale om! Som tidligere nævnt adskiller de forskellige skoler sig alene på specialiteter (teknikker, våben, udstyr, etc.), mens fundamentet og kernen i kunsten forbliver den samme!
Koga Ryû Ninjutsu
Man har ment, at Koga Ryû Ninjutsu overlevede til det 20. århundrede gennem Fujita Seiko, en ninjutsu-researcher, som muligvis var den 14. sôke i en ryû ved navn Kôga Ryû Wada Ha Ninjutsu. Det er ikke kendt med sikkerhed, da Fujita Seiko aldrig offentligt demonstrerede noget, der rent faktisk kunne identificeres som ninjutsu. Desuden blev han, af velansete ninjutsu-researchers som Nawa Yumio og Nakashima Atsumi (der begge kendte ham personligt), gentagne gange refereret til som netop researcher - intet andet! Da Fujita Seiko desværre omkom i en bilulykke sammen med sine nærmeste elever, og ikke efterlod nogen kendt arvtager, er det stadig uvist hvorvidt han egentlig var sôke i den omtalte ryû. At han var en dygtig udøver af kampkunst hersker der ingen tvivl om, men som sagt viste han aldrig egentlige ninjutsu-teknikker
Desværre er også dette ubesvarede spørgsmål tilsyneladende blevet udnyttet, idet angivelige elever af Fujita Seiko er trådt frem og har proklameret den genopståede Kôga Ryû Wada Ha Ninjutsu for omverdenen. Igen har ingen hidtil demonstreret noget, der vil kunne identificeres som Kôga Ryû Ninjutsu, og skolens skæbne er fortsat uvis.
Til den, der gerne vil træne ninjutsu
Problemer med mere eller mindre anløbne individer, der udnytter betegnelsen ”ninjutsu” til at ”sælge” noget andet, er desværre næppe noget der kan undgås. Slet ikke i forbindelse med noget så traditionelt hemmelighedsfuldt og myteomspundet som netop ninja’ernes gamle kunst. Indtil der måske engang i fremtiden dukker ny viden op omkring de mange ’uddøde’ ninjutsu ryû, kan man kun studere emnet bedst og bredest muligt, og iøvrigt bruge sin sunde fornuft. Den internationale ’ninjutsu-verden’ er ikke større, end at potentielle instruktørers træningsmæssige baggrund og tilknytning til andre instruktører relativt let kan fastslås. Er der tilsyneladende ingen tilknytning, kan det nok godt betale sig at foranstalte et par diskrete undersøgelser hos mere etablerede instruktører.