BUJINKAN Ninpo Dôjô Aalborg

Bujinkan Ninpô Dôjô Aalborg blev stiftet i 1990 af Mette & John Svendsen som Aalborg Ninjutsu Klub, og har eksisteret siden da. Navnet er siden blevet ændret, både for at understrege tilhørsforholdet til organisationen Bujinkan og den sjuni 2005 Kasernen i Aalborgeriøse tilgang til ninjutsu. Dôjô’en er hverken en forening eller en forretning, men netop en Dôjô - en skole og et træningsfællesskab. Dôjô'en er medlem af Bujinkan Shidôshi-Kai (Bujinkan Instructors Association), som arbejder for at viderebringe de 1000årige krigertraditioner og samtidigt uddanne instruktører.

 

Træning i Bujinkan Ninpo Dôjô Aalborg 

Bujinkan Taijutsu omfatter alle aspekter af kamp - ubevæbnet, sværd, stave og stokke af forskellig slags, kædevåben, kastevåben, spyd og hellebarder, segl og adskillige andre våbentyper - og der undervises principielt i dem alle. Mentale og spirituelle aspekter indgår naturligt, og er lige så vigtige for en udøver af kampkunst som de fysiske færdigheder - har man ikke den rette ånd, kan man ikke mestre bujutsu. Men der ligger langt mere i Bujinkan Taijutsu, end der kan beskrives her - herunder ting, den enkelte selv er nødt til at opleve for at opnå fuld mestring og forståelse.

   Under træningen i Bujinkan Ninpo Dôjô Aalborg vil du møde faldteknik, rulleteknik, springteknik, undvigelse, slag- og sparketeknik, teknikker med greb og kast, samt mange forskellige våbentyper. Hærdnings-, styrke- og smidighedstræning introduceres, ligesom mental og spirituel træning, filosofi og meget andet. Begyndere starter med de fald, rul og undvigelser, der gør dem i stand til at deltage sikkert i den øvrige træning. 

   Vi træner i en sort dôgi (dragt) med indendørs eller udendørs tabi (japanske sko/støvler med split-tå). Der er kun få bæltefarver (hvid, grøn/(rød), sort), så den enkeltes rang er ikke umiddelbart indlysende. Bujinkan opererer med  10 kyû-grader, 10 dan-grader og 5 ekstraordinære dan-grader. Gennem et system af stjerner og mærker KAN den præcise rang markeres, men i Aalborg går vi ikke så højt op i dén del. Bæltet er derimod svært at undvære, idet det samtidig fungerer som redskab og evt. et våben i sig selv.      

 

Træningsånd og -atmosfære

Dôjô’en er og skal være et sikkert sted, hvor teknikkerne kan læres og trænes under kontrollerede former. Selve træningen er seriøs, men foregår i en venlig og humoristisk atmosfære. Mange teknikker kan være farlige, så alle passer på hinanden - selvom blå mærker næppe undgås. Ifølge sôke skal man have et lyst sind for at kunne træne farlige, gruopvækkende teknikker. Træner man mørke teknikker med et mørkt sind, bliver man opslugt og destrueret af mørket. Ninjaen må bære lyset i sit hjerte for at kunne bevæge sig i det omgivende mørke. ...mon George Lukas har studeret ninjutsu?   

 

Hvem træner Bujinkan Taijutsu - og hvorfor

Den typiske udøver findes ikke! Forskellige mennesker har forskellige motivationer. Nogle træner for at udvide deres spirituelle horisont, nogle er tiltrukket af historie og autenticitet, og atter andre kommer for at lære effektivt selvforsvar. Udøverne er unge og gamle, store og små, kvinder og mænd.